skrivebordsforhåbninger

Jeg har været uselskabelig.
Jeg har skrevet.
Og nu er jeg færdig.
Så færdig som man bliver.
Så selvom det ikke er godt nok, for det bliver det jo helt sikkert aldrig, har jeg trykket send idag. Og med en hvislende lyd (sprødt truende og hyggelig på samme tid) røg historien ud i verden.
Jeg håber, at den lander blødt - og øverst - på nogens skrivebord. En nogen, der kan se, at det her faktisk er meget godt.
For det er det sgu. Det er sgu meget godt.
Helt objektivt set.

Nå. Min nabo, kunstneren, slukker smøgen og lukker sin altandør, for det er endelig begyndt at regne. Så kan jeg godt snige mig udenfor.