Idag har jeg rent faktisk kommunikeret med omverdenen.
Bare rolig, jeg har ikke været udenfor; jeg har mailet og fb'et til nogle digterkollegaer og givet udtryk for at jeg er i, hvis ikke ligefrem kunstnerisk, så kreativ proces. Man kan også fortolke det, som at jeg har malet mig lidt længere op i det hjørne jeg sidder klemt inde i. For på et eller andet tidspunkt, før eller siden, skulle der jo gerne fremkomme et produkt. Nogle ord. Noget at læse. En bog. En film. Okay, så bare en lille pamflet...
Men næh nej, sådan spiller klaveret ikke. Der kommer ikke et ord herfra. Min skrivevirksomhed er skin og pretend.
Min eneste trøst er min nabo, kunstneren. Hun siger at det er helt normalt med stilstand og krise og indelukkethed (for ikke at nævne tab af selvværd, mangel på mod, dårlig ernæring og blodmangel) og hun ler, når jeg synes at det har varet længe nok. "Det har det jo åbentbart ikke", siger hun og puster cigaretrøgen i hovedet på mig. Og så drikker vi lidt kaffe.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar