Jeg hører dårlig popmusik fra firserne i stedet for at skrive.
Man HAR lov til at trøste sig selv med dårlig popmusik og et lunkent fodbad, når det hele stinker lidt.
Har været ude at rejse og har taget et yderst eksotisk maveonde med hjem. Så jeg mener det meget bogstaveligt, når jeg siger at det hele stinker lidt.
Man kan selvfølgelig betragte det som research til fremtidige skriverier, hvis jeg nogensinde skulle forfalde til RENT FAKTISK at skrive noget. Så vil jeg være i stand til at levere meget malende læseoplevelser om mavekrampe og muskler, der ligesom ikke virker som de skal.... Man kan også bare betragte det som en god lejlighed til at henfalde i ynkelig selvmedlidenhed. Det er så dejligt, hvis nogen kan se det og få ondt af én og måske lave te til én, og så kan man løfte koppen prøvende op til munden med sitrende fingre og sarte øjne.
Desværre er det kun min nabo, kunstneren, der kan opdage min tilstand, og hun har slet ikke været ude på altanen idag. Der er ikke meget ved at se lidende ud alene.
Jeg tror bare jeg skruer lidt op for musikken.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar